EN REJSE IND I BAROKKENS SJÆL

EN REJSE IND I BAROKKENS SJÆL
Fra brochuren, MUSICA FICTA & KRONBORG SLOT

KunstKapel i MUSICA FICTA på Kronborg 21. juni 2022

af Martha Elias · København · Kongernes Yndlingsmusik på Kronborg · den 18. juni 2022 kl 19:30 · Dansesalen på Kronborg ·

5 ud af 5 ⭐⭐⭐⭐⭐

The inexpressible and rationally incomprehensible take shape in his music.”. Martin Flämig

Musica Ficta leverer dydige toner, der taler til sind og sjæl indhyllet i prægtige historiske rammer, der fører tilskueren tilbage til en svunden tid, hvor barokmesteren, Henrik Schütz, levede på selve Kronborg.

Kronborg Slot i Helsingør
Historiske rammer, der går tilbage til Erik af Pommerns tid, der opførte slottet i 1420’erne. Dengang var slottet en middelalderlige fæstning og blev formentlig kaldt ‘Krogen’. Frederik 2. fik opført det nuværende renæssance slot mellem 1574-1585

Der er grund til at fejre barokmusikkens sublime arv. I år er det nemlig 350 år siden den virtuose organist og komponist Henrik Schütz (1585-1672) døde 87 år gammel. Komponisten blev uddannet hos den indflydelsesrige venetianer Giovanni Gabrieli, der var en af de mest toneangivende og indflydelsesrige musikere i Europa. Enrico Sagittario, som han hed på italiensk, var en af Gabrieli’s fremtrædende elever og komponerede topmoderne himmelsk musik for kongelige og adelige. Hans musica sacra bærer en fjerlet svævende kerne, mens den verdslige musik taler direkte til hjertet og erindringen. Han er den vigtigste og mest innovative komponist fra sin samtid, før Bach. Det kan argumenteres, at Heinrich Schütz er den moderne musiks fader, og at selveste Bach’s musik bærer et strejf af arven efter Schütz. Han er også særlig vedkommende for dansk klassisk musikhistorie, fordi han – henover to perioder: 1633-1635 og 1642-1644) var Kapelmester for italofile Christian IV. I den egenskab boede han på Kronborg og fyldte salene og rummene med sin virtuositet. Lærermesteren Gabrieli og Schütz holdt forbindelsen indtil den enes død, hvorefter Schütz skulle have besøgt Italien flere gange, hvor han sandsynligvis mødte operafaderen, Claudio Monteverdi, der også er berømt for sine madrigalers polyfoni.

Dansesalen, Kronborg slot

Father of modern music: The quintessential legacy of Heinrich Schütz, and at the same time the source of his relevance today, can be found in his artistic usage of the word. The word is a central component in his work. His unique usage of text lies in the fact that he is not content with capturing the rational meaning of words and their grammatical contexts. Rather, he is capable of rendering things that go above and beyond what we are able to express with human speech, thereby enlivening them.
The inexpressible and rationally incomprehensible take shape in his music.
This is achieved in equal measures in settings of biblical texts as well as in the creation of secular madrigals. Heinrich Schütz reveals an inner vision of the word in a highly artistic form.
– Martin Flämig

Koncerten er den fjerde i rækken og er skabt af det renommerede ensemble MUSICA FICTA med otte stemmer og karismatiske komponist Bo Holten som dirigent og formidler, i samarbejde med Kronborg og på cembalo de fuldkomne klange af Jakob Lorentzen fra Holmens Kantori m.m. Ved første del af koncerten, i den barokke Dansesal, var den kirkelige musik på programmet, hvilket det ottestemmige ensemble frembragte med dybde, finurlighed og tyngdekraft. Men madrigalerne når bare en smule længere.

Der er også en høj grad af grafisk kvalitet i Henrik Schütz’s innoverende musik.
Foto: https://www.xn--schtz-musikfest-1vb.de/eng/schuetz-damals-und-heute/vater.php

Schütz’s madrigaler er som en balsam for sjælen. Der er tone- og ordrigdom, der accentuerer hyldesten til Kærlighed og natur, de fylder hele atmosfæren og udvider hjerte og sind. Som tilskuer oplever man det som en tidsrejse hen til en svunden tid, til et sted, hvor Schütz’s suveræne overlegenhed hviler på hans insisterende nyskabelse og moderne tilsnit. Det er næsten som at se ham svæve lyksalig over salen. Hans musik forklarer det uforklarlige og rører det urørlige. Det er med respekt og loyalitet over for komponistens ånd, at Musica Ficta leverer sin præstation med autenticitet og troværdighed. Sikke en lysfyldt aften lige på dørtærsklen til Sommersolhvervet!

Ensemblet opleves som et urværk i uovertruffen samklang, der rækker ud til den enkelte, løfter op og få os til at svæve i et med skyerne og aftensolen. Vi kan kun glæde os til næste gang.

MUSICA FICTA
Foto: http://www.ficta.dk

OM EVENT

OM MUSICA FICTA

OM KRONBORG

OM ORGANIST JAKOB LORENTZEN

HELE KONCERTEN PÅ P2

PORTRÆT AF KOMPONIST BO HOLTEN

OM ANMELDEREN · About the reviewer

KUNNE DU LIDE ANMELDELSEN? Støt gerne KunstKapel ved at sende et frivilligt beløb over MobilePay-nummer: 611996 eller skriv til: me@ordselskabet.dk

Mange tak.

Venligst, Martha Elias

LIKED THIS REVIEW? Support KunstKapel by sending a financial contribution: MobilePay number: 611996 or send an email to me@ordselskabet.dk

Thank you.

Kind regards, Martha Elias