FremhævetEpisk vandring mejslet ind i sten

Episk vandring mejslet ind i sten

Skrevet af Martha Elias 5. april 2019.

En uropførelse af eposset Gilgamesh i Glyptotekets neoklassiske rammer bringer historiens ekko op til live gennem en fortælling, der er mejslet ind i sten – bogstaveligt talt.

〽️〽️〽️〽️〽️

5 ud af 5 〽️

 

56429324_10217350750333442_8326216874106814464_n

Når Hotel Pro Forma opfører det episke digtværk Gilgamesh i Glyptotekets neoklassiske rammer, er det for at bringe historiens ekko op til live gennem en fortælling, der er mejslet ind i sten – bogstaveligt talt. Gilgamesh er verdenslitteraturens allerførste episke digt og handler om en  konge, der er mægtig, tyrannisk og halvgud. Moderfiguren, Ninsumun, er sat op i relief som en nærmest alvidende karakter, der vejleder, advarer mod farer og inducerer  til vovemod. Enkidu er kongens antitese: vild og forældreløs. Han sendes af guderne for at standse kongens almagt. Alligevel finder de fælles fodslag. De følges ad, indtil skæbnen viser sit grusomme ansigt og de må skilles.

Undergangen som en del af cyklussen. Cirklen fuldendes. Lliv og død mødes, for der er intet liv uden død. Den præmis får vi lov til at kigge dybt ind i gennem fortællingen, der understreger en eksistentiel søgen efter menneskets stedse undren over livets gang og afgang. Det overfladiske og altfortærende i jagten efter det evige liv og den evige ungdom træder frem som en del af fortællingen og synes vedkommende og relevant i nutidig sammenhæng.

Undergangen som en del af cyklussen. Cirklen fuldendes. Lliv og død mødes, for der er intet liv uden død. Den præmis får vi lov til at kigge dybt ind i gennem fortællingen, der understreger en eksistentiel søgen efter menneskets evige undren over livets gang og afgang.

Med storforestillingen om Gilgamesh tager Hotel Pro Forma under skarp kunstnerisk behandling en op mod 4.000-årig ældgamle myte nedfældet i kileskrift på lertavler i det nuværende Iran. Med stykket vender Kirsten Dehholm også tilbage til stedet, hvor hun i perioden 1978-92, opførte fem legendariske nonverbale scenekunstværker.

56295290_10217350751253465_4692858413535723520_n.jpg

56215529_10217350751933482_8886161282428829696_n.jpg 56219907_10217350751733477_4404303964921659392_n.jpg

Et menneskes heltegerning, en vildmand får en gudbetroet opgave, en gud oplever egen dødelighed, naivitet vs. udødelighed, magtens afmagt over for dødens utimelighed udleves alle på en og samme gang, imens en eksistentiel vandring gennem venskab, tab og sorg, larm og stilhed, nutid og fortid smelter sammen gennem velafstemte musikdramatiske eksperimenter i en fængslende postmodernistiske skildring, baseret på en nyudgivet dansk oversættelse fra urgammelt akkadisk af digter Morten Søndergaard og hans søn, assyriolog Sophus Helle, der udkom i år på Gyldendal.

IMG_0896.jpg

Foto: Ditte Valente

Uropførelsen – der er første del af en underverdenstrilogi ved den veletablerede københavnske scenekunstgruppe under ledelse af den særlige poetiske projektleder Kirsten Dehlholm –  udgør en port til fortiden, hvortil vi oplever vandringen gennem nutidige øjebliksbilleder og abstrakte tableauer, der er lige så sansemættende, som de er dybsindige, bjergtagende, magiske. Det performative, det innovative og den grænsesøgende æstetik favnes af klassisk musik – ved fire musikere fra det suveræne Figura Ensemble – der kærtegner ånden, forener værkets musikalske udtryk og bøjes med rap-musik ved Manus Bell – her fungerer den tonale kontrast også som en del af den indre kohærens projektet er omgivet af. Intet er overladt til tilfældigheder. Konceptkunst udgør aksen, hvorom alting drejer.

Foto: Ditte Valente

Foto: Ditte Valente

Gennem konceptkunst træder lige netop det lyriske frem for at fange essensen af eposset, der til tider kan bringe reminiscens af dansteske allegorier fyldt med mangfoldige udtryk – hvor selv kostumer er samstemt med nutid og fortid – men har sceneperformance af ypperlig kvalitet som fokus og fremmer den transhumanistiske forståelse, for vi er alle ens under overfladen.

“Der er en underverden og et ærkemenneske i os alle. Vi er slet ikke så forskellige. Vi ser forskellige ud, men vi består alle af grundelementer som behov, drift, længsel og ønsker. Disse er doseret forskelligt og bliver opfyldt forskelligt hos os.”  

– Kirsten Dehlholm, kunstnerisk leder, Hotel Pro Forma.

Samtlige hjerneceller stimuleres af dragende scenekunst, hvor man som publikum er en del af  en magisk, absorberende og sfærisk oplevelse, der opløfter og involverer tilskueren, og som samtidigt synes at opfordre til at brede åndens umålelige vingefang ved at se, opleve og vandre ind i historien for at lære af den.

Sikke en åndelig berigelse og en saliggørende oplevelse!

56229200_10217350749893431_1142355554346205184_n.jpg

Foto af Kirsten Dehlhom og Martha Elias

 

OM GILGAMESH

EVENTDATOER: Forestillingen spiller indtil 28. april 2019.

KUNNE DU LIDE ANMELDELSEN? Støt gerne KunstKapel ved at sende et frivilligt beløb over MobilePay til box67759. På forhånd tak.

Venligst, Martha Elias

LIKED THIS REVIEW? Support KunstKapel by forwarding your contribution via MobilePay to box67759 – only available for Danish residents.

Thank you.

Kind regards, Martha Elias

 

 

 

 

Reklamer

Af jord er skatten kommet ..

Skrevet af Martha Elias. København, 2. april 2019.

〽️〽️〽️〽️

4 ud af 5 〽️

Indsamling af folkeminder som sublim og indtagende handling, der potentielt skulle fungere som en “skattesamling” overfor informanterne, samtiden og i høj grad også for eftertiden. Evald Tang Kristensen gravede i minderne og dermed i den danske folkesjæl.

IMG_0751

For folkeskolelærer og forfatter Evald Tang Kristensen (1843–1929) var indsamlingen af folkeminder en sublim og indtagende handling, der potentielt skulle fungere som en “skattesamling” overfor informanterne, samtiden og i høj grad også for eftertiden. Han gravede i minderne og dermed i den danske folkesjæl. Hans navn er foreviget grundet hans utrættelige beskæftigelse med danske folketraditioner, der bragte ham igennem en vandring over hedens jorder i Jylland, og som derudover skulle udgøre hans hovedvirke og gav ham eftermælet Skattegraveren. Deraf operanavnet.IMG_0752.jpg

Ved uropførelsen af dokumentaroperaen Skattegraveren, af danskboende komponist Mauro Patricelli, var atmosfæren sprængtfyldt af fortid og nutid samlet på samme sted. Den danske hede anno 1867 blev bragt op på scenen ved hjælp af videoinstallationer og især igennem folkemusikkens ånd, syleskarpt fortolket af komponisten. I denne musikdramatiske fortælling er han også cembalist og værket er virkeliggjort under hans kunstneriske ledelse. Det italienskfødte musiktalent – især når det gælder klaverspil og andre klaviaturinstrumenter – kan nu tilføje et nyt værk til sit repertoire, der dermed understreger både hans kunstneriske virke og  ligeledes hans dybe engagement med eksperimenterende,  etnologisk-baseret opera. Kompositionsmæssigt bærer Skattegraveren præg af en tilbundsgående refleksion over et musiketnologisk emne, der er tiltænkt de få, men satser på at ramme bredt. Det er en udfordring som han og ensemblet, bestående af toneangivende musikere fra den danske musikscene, har taget op igen – tre år efter – de for første gang opførte Dansejæger sammen på Betty Nansen Teatret. Nu er de samlet igen som gæstespil på Det Kongelige Teater.

Kompositionsmæssigt bærer Skattegraveren præg af en tilbundsgående refleksion over et musiketnologisk emne, der er tiltænkt de få, men satser på at ramme bredt. Det er en udfordring som Patricelli og ensemble, bestående af toneangivende musikere fra den danske musikscene, har taget op.

IMG_0753.jpg

Librettoen er generøst printet ud til publikum og er skrevet på dansk og til tider engelsk uden egentlig konsekvens, hvilket kan efterlade en vis undren. Særlig nævnværdigt ved Skattegraveren er cembaloets arkaisk fortolkede klang, kontrabassens akkuratesse og perkussionens legende tone – såmænd også på en klassisk skrivemaskine, et fint påfund.

Afslutningsvis kan det siges, at Patricellis visionære værker er kommet for at blive med et musikalsk sprog, der tør at overskride den gængse tonalitet, men som dog forbliver indenfor den samme genre, han tidligere har præsenteret.

 

 

Skattegraveren er en fuldbyrdet oplevelse, der rummer en solid, urgammel og lysfyldt lyd samt komponistens bedste intention om at levere, eksperimentere og byde ind til en sælsom musikrejse.

Resultatet kan opleves ved selvsyn hver aften kl 19:30 på Takkelloftet indtil 6. april 2019.

Original lydskitse

Skattegraveren – Det Kongelige Teater