JAGTEN, DANSEN & SKARP POLYFONI

JAGTEN, DANSEN & SKARP POLYFONI
Skrevet af M. Elias 30. marts 2017 13:30

DANSEJÆGER

Flere niveauer af musikkultur, antropologiske studier og eksperimenterende kunst forenes, danser sammen og byder på en rejse ind i et univers, hvor skarpe, inderlige og pulserende polyfoniske toner favner, indleder og skildrer.

Dansejæger som kunstprojekt er polyfont på flere akser. Først er der fortællingen om den unge Andreas Fridolin Weis Bentzon og hans fascination af Sardinien. Så er der de antikke rødder, dansen, og kulturhistorien tilknyttet til det tredobbelte sardiske blæseinstrument: le launeddas, som det hedder på sardisk og italiensk. Launeddas er en slags klarinet bestående af tre piber lavet af bambusrør i forskellige længder. Der findes forskellige typer af den tredobbelte pibe, som spilles ved brug af en cirkulær vejrtrækningsteknik af høj sværhedsgrad. Det første rør er længst og spiller dronen (basciu/tumbu) i en enkelt node som en slags nulpunkt og en baggrund. Det andet rør (mancosa manna) fungerer som akkompagnement til bassen og spiller tredelte toner. Det tredje rør (mancosedda) multiplicerer melodien og spiller seksdelt. Derfor kan launeddas kreere længerevarende variationer af polyfone lyde, hvortil der danses den traditionelle sardiske ballo tondo. Heraf operanavnet, Dansejæger. Interessant er det også, at launeddas-instrumentet har en resonans, der rummer nogle af de mest urgamle og karakteristiske elementer af europæisk musikhistorie.

Instrumentnavnet siges, ifølge nyere forskning (2011), etymologisk at stamme fra det arkaiske fonem Ddedda: formentligt en symbolsk betegnelse for en fallisk musikgud, der kan kædes sammen med en antik bronzeskulptur, fundet på Sardinien,  der viser en skikkelse, som spiller på en dobbeltpibe, fra den nuragiske bronzealder, antageligt mindst 2.700 år gammel. I Middelalderen skulle ordet Ddedda, som indeholder det feminine og maskuline spor, have fået tillagt den latinske rod laus-laudis-laude, som lingvistisk har udviklet sig til laune.

Det multilingvistiske spiller også ind: fem sprog indgår i operaen. Hertil er der mødet med de antikke myter, den enkle ultra-minimale scenografi med dertilhørende dæmpet lysdesign, dekonstrueret kostumekoncept og en libretto, der har direkte reference til dokumentarmaterialet. Sidstnævnte er resultatet af et ekstensivt researcharbejde, der indeholder fx:  Fridolins essay: The Launeddas, A Sardinian Folk Music Instrument, hans øvrige antropologiske studier, fotos, fagbøger, breve og notater kombineret med interviews af relevante førstehåndsvidner og andet materiale samlet i Italien og Danmark. De diverse videokilder er bearbejdet i samme ånd. Akserne samles og fortolkes gennem musikken af det ypperlige ensemble, der tæller seks toneangivende  professionelle musikere. Musikken, den evige, bliver nutidig set i lyset af et datidsperspektiv.  Her mødes lyden af urgamle launeddas med Dixieland jazz, apoteosen i operamomentet, den neo-minimalistiske inderlige skarphed sat i spil med recitativi og fortællende stemmer.

unspecified-1.jpgunspecified.jpgunspecified-2.jpg

Operaen er inddelt i fem études, der hver åbner et vindue og en vinkel ind til Fridolins sikre skridt på vejen henimod at blive Danmarks første musikantropolog. Genren bevæger sig inden for rammerne af eksperimenterende opera, hvilket eksempelvis betyder, at ved anvendelse af dokumentarkilder i forening med musikdramatik udfordres det konventionelle hierarki mellem  de traditionelle operaelementer: libretto, sang, orkestrering, dans og iscenesættelse. Centralfiguren i forestillingen, Fridolin, optræder som en signifier, en figur der omringer hele skildringen på et abstrakt plan, dog altid i nærheden. Musikken opbygges gennem en nyfortolkning af de launeddas’ dansemelodier, som Fridolin optog på bånd og bevarede for eftertiden som lydlige øjebliksbilleder.

unspecified-4.jpg

 “There thus existed – and exists – the belief that a launeddas with a mouthpiece of silver exudes a sound which penetrates the brain of people and makes them crazy; pregnant women abort, and young girls lose their self-control and cede without resistance to the desires of the launeddas player upon hearing it”.

Launeddas. Fridolin Weis Bentzon, 1969.

Mere end dansen og launeddas’ lydunivers jagtede Fridolin fuld bevidst efter en del af sig selv og sine eksistentielle rødder gennem undersøgelsen af en hel musiktradition og dens kulturhistoriske arv, som han reddede fra at uddø.

Fridolin fandt gennem sit forskerarbejde sin eksistensberettigelse – og jagede dermed væk det iboende hastværk, der synes at kendetegne hans flygtige liv.

Derfor satte han sig for at forfølge et livsmål, der blev indvævet i Sardiniens musikkultur. Den tekstur kom til at klæde ham på, som et ekstra hudlag, og fulgte med ham det meste af hans liv, fra da han rejser for første gang som 15-årig, til han dør 20 år senere på Gentofte hospital. Året var 1971, kun få måneder forinden havde han forsvaret sin ph.d.-afhandling om launeddas, som han nedskrev på engelsk i 1969. Sidenhen blev den oversat til dansk og italiensk. Hans liv, omend kort, blev i sig selv et mesterværk, der har skabt musikantropologisk historie og inspireret efterfølgende generationer af launeddas’ spillere og kunstnere, men også forskere og musiketnologer rundt om i verden. I 1956 var der blot 14 launeddas-spillere tilbage på Sardinien, i dag er tallet over 350, fordelt på spillere fra forskellige steder i verden, hovedsageligt på Sardinien. Dette understreger betydningen af  hans arbejde, imens han virke udgør i sig selv enestående livskunst: troen på det man gør samt det at lægge sind, krop og sjæl i det.

Alt i alt er Dansejæger et lyrisk og dekonstrueret portræt af en visionær og kompromisløs mand, hvis skæbne var lænket til Sardinien og bevarelsen af en skrøbelig mundtlig kultur. I operaen er han helten, der byder publikum ind til en tidsrejse i et oprindeligt lydlandskab. Parallelt foregår en hjernevridende konfrontation med det arkaiske og den eksistentielle frygt for glemsel.

Let er et ord, der næppe kan bruges i denne forbindelse – intet som er værd at efterstræbe sjældent er. Især fordi med enkelthed i centrum, er denne kernen og kompasset, omend kompleksiteten fremstår. Den kreative leder, komponisten Patricelli, havde nemlig sat sig for at bryde med det traditionelle, og kohærensen skulle omringe sceneproduktionen, derfor var prisen for at skabe sammenhængskraft høj. Det innoverende operaværk forenede et tværfagligt hold bestående af kunstnere, samarbejdspartnere og praktisk assistance, der gjorde det muligt at nå frem til resultatet: et sammensurium så rigt, mættende og sanseligt.

Det var, for mig at se, hvert eneste opbrugte sekund værd.

DSC_6793.jpg

Muligheder skabes og leves forlæns, men vi genoplever dem baglæns. Et for mig heldigt og helligt sammentræf – baseret på min flersproglighed, dyrkede klassisk musik- og kunstforståelse samt akademiske baggrund – gjorde, at jeg kunne deltage i projektet Dansejæger med ansvar for det, jeg definerer som ‘kreativ produktion’, kostumekoncept samt kommunikationsindsatsen.

For den tid, som hos mig forbliver tidsløs, og for den massive læring fejrer jeg dens tilblivelse. Inderligt.

DSC_7003.jpg unspecified-3.jpg

“Et fint og originalt stykke musikteater om den unge folkemusikforsker Fridolin Weis Bentzon, der viede sit korte liv til Sardiniens vilde klange og rytmer”.

⭐️⭐️⭐️⭐️

af Gregers Dirckinck-Holmfeld

Dansejæger, en dokumentaropera af Mauro Patricelli, blev uropført på Betty Nansen Teatret i juni 2016.

Dansejæger blev genopført som gæstespil på den Fynske Opera 26. og 27.  januar 2018 på den Fynske Opera.

http://www.denfynskeopera.dk/forestilling/event/dansejaeger/

Herunder en trailer og links til belysning af projektet

Du er velkommen til at skrive en kommentar herunder↓↓↓

LINK: Program PDF Dansejæger  LINK: DANSEJÆGER -TRAILER   LINK: Produktion ved AcademiA Cph LINK: Forestillingsoversigt på Betty Nansen Teatret

LINK: Launeddas: navneoprindelse (origine del nome)  LINK: Anmeldelse: Gregers Dirckinck-Holmfeldt LINK: Vision, mission & koncept – AcademiA Cph

Reklamer

7 thoughts on “JAGTEN, DANSEN & SKARP POLYFONI

  1. Det er fantastisk flot og levende beskrevet, og på et højt sprogligt og intellektuelt niveau. Det burde følge med som en officiel del af forestillingen – jeg får vildt lyst til at se og høre forestillingen, hvilket vel er det allervigtigste 👍👏

    Liked by 1 person

  2. Tak for artikel skrevet med passion og hjerteblod, i et præcist og personligt sprog, der giver vældig appetit på emne og forestilling 🌹

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s